Premier League

Medie: Manchester United tilføjer Harry Kane til listen

Manchester United har ifølge ESPN tilføjet Harry Kane til en liste over tre angribere, som man vil på jagt efter denne sommer.

Manchester United har tilføjet Harry Kane til en liste over tre angribere.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester United har tilføjet Harry Kane til en liste over tre angribere, man vil forsøge at hente til sommer.

Det skriver ESPN.

Foruden Tottenham-stjernen, er Napolis Victor Osimhen og Red Bull Salzburgs blot 19-årige Benjamin Sesko også på listen.

Mediet erfarer videre, at Manchester Uniteds jagt på Harry Kane i høj grad kommer til afhænge af, hvorvidt Harry Kane har intentioner om at forlænge sin kontrakt i Tottenham eller ej.

Harry Kanes nuværende aftale med Tottenham strækker sig frem til sommeren 2024.

Harry Kane nærmer sig historisk præstation: Prøver ikke at tænke på det

ESPN understreger samtidig, at jagten på de tre angribere som sagt først går ind til sommer.

I mellemtiden er det i stedet “sandsynligt”, at Manchester United ender med at hente Wout Weghorst på en lejeaftale denne – som en midlertidig løsning.

Weghort er lige nu lejet ud fra Burnley til tyrkiske Besiktas.

Sommerens intentioner om at hente en angriber på en permanent aftale, skulle samtidig være et forsøg på at komme en seks års lang søgen på en angriber til livs i Manchester United.

Harry Kane har til sommer tilbragt mere end 10 år i Tottenham.

Her er det indtil videre blevet til 265 mål i 412 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P