3F Superligaen

FCM-boss melder ud efter salg af to profiler: Leder efter erstatninger

FC Midtjylland har vinket farvel til både Evander og Anders Dreyer denne vinter, og derfor kigger man nu efter nye spillere til offensiven.

Svend Graversen sætter ord på salgene af Evander og Dreyer.

Evander og Anders Dreyer har begge sagt farvel til FC Midtjylland denne vinter.

Selvom salgene naturligvis er en økonomisk gevinst for klubben, så er de to spilleres afsked utvivlsomt også et sportsligt tabt.

I fanpodcasten Sort Snak lægger FC Midtjyllands sortschef, Svend Graversen, da heller ikke skjul på, at man skal have fundet afløserne for de to profiler.

– Der var rigtig mange point i både Evander og Dreyer, så det vi kigger på, det er spillere med den samme ‘impact’, der kan gå ind på holdet fra dag ét.

– Det kan både være på den centrale midtbane og helt oppe på toppen, siger sportschefen.

Svend Graversen fortæller videre, at man med salgene naturligvis har rykket sig rent økonomisk i FC Midtjylland – men der skal mere til.

– Det er klart, at vi også skal have et godt sportsligt fundament, og det arbejder vi hårdt på.

Dreyer kommer til at savne holdkammeraten Evander: En sjov leg at finde hinanden på banen

Vinterens eneste tilgang i FCM indtil videre er midtbanespilleren Armin Gigovic, der i efteråret tørnede ud for OB. Her er det i første omgang blevet til en aftale frem til sommer.

FC Midtjylland overvintrer lige nu på syvendepladsen i Superligaen, hvor der venter en svær opgave i form af et udeopgør mod lokalrivalerne fra Viborg FF den 20. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P