3F Superligaen

FC Midtjylland sender forsvarstalent til traditionsklub

FC Midtjylland har ladet den 17-årige forsvarsspiller skifte til Esbjerg fB på en fast kontrakt.

Malthe Bøndergaard skifter fra FC Midtjylland til Esbjerg fB.
Foto: efb.dk.

Fra heden til vestkysten.

Det er den vej 17-årige Malthe Bøndergaard fra FC Midtjylland har valgt at tage i jagten på mere spilletid.

Esbjerg fB har skrevet en fast kontrakt med forsvarsspilleren, der skifter med øjeblikkelig virkning.

Malthe Bøndergaard har været spillet i FC Midtjylland fra U14 og frem til U19, hvor det dog kneb med spilletiden, forklarer FCM-akademichef, Flemming Broe.

Vi har haft en god dialog med Malthe om den sportslige udvikling og fremtiden i Midtjylland, hvor vi har været enige om, at vejen til spilletid er blevet for lang. Vi har derfor afsøgt mulighederne for nye udfordringer og vi sender ham til Esbjerg med gode anbefalinger, siger Flemming Broe til klubbens hjemmeside og fortsætter

– Han har været vellidt blandt medspillere og trænerne og altid ydet sit bedste. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden.

Medie: Anderlecht jagter FCM-stjerne

I Esbjerg fB er man glade for at tilknytte Bøndergaard, som, man tror på, kan gøre sig på førsteholdet på sigt.

– Da det blev en mulighed for os at tilknytte Malthe Bøndergaard, forfulgte vi den, fordi der er tale om en rigtig dygtig spiller med store lederegenskaber. Vi er ikke i tvivl om, at han vil blive en markant figur i midterforsvaret på vores U19-hold, siger EfB-talentchef, Anders Brynaa, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Udover at være dirigerende i sit spil, hvilket hans tid som anfører i både FCM og på landsholdene indikerer, så har Malthe også nogle stærke spidskompetencer i sit duel- og pasningsspil. Vi tror og håber på, at han kan gå hele vejen og blive førsteholdsspiller i EfB.

Journalist: FCM får hård konkurrence – mange klubber jagter angriber

Esbjerg fB har de seneste år haft en resultatmæssig krise, hvilket har sendt klubben ned i rækkerne efter mange år i Superligaen. Klubben er i skrivende stund på en andenplads i 2. division á point med Aarhus Fremad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P