Premier League

Schweinsteiger har stor tiltro til United-spiller: Kan blive en af de bedste

Den tidligere Manchester United-profil, Bastian Schweinsteiger, ser stadig stort potentiale i én af United-spillerne, der længe har været plaget af skader.

Anthony Martial kan blive en af de bedste i Manchester United. Premier League.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har ikke altid været lige let for for Manchester United-angriberen, Anthony Martial, siden han skiftede til klubben i 2015. Flere gange har den nu 27-årige franskmand været hårdt ramt af skader, som har haft stor indflydelse på hans præstationer på banen.

I denne sæson vendte han tilbage til Manchester United efter et lejeophold i Sevilla og så skarp ud i sæsonoptakten, men igen kom en skade i vejen for en kickstart af karrieren.

Derfor er det kun blevet til 292 minutters spil for Martial i United-trøjen i denne sæson fordelt på syv optrædener, hvilket på imponerende vis har udmøntet sig i fire scoringer og to assists. Og der er da også stor tiltro til Martial hos den tidligere Manchester United-spiller, Bastian Schweinsteiger, som stadig har stor tiltro til, at Martial kan blive en af de bedste i klubben.

I et interview med MUTV fortæller Schweinsteiger, at han tydeligt husker den dag, Martial kom til klubben, hvor han straks imponerede den tyske stjerne.

– Hans potentiale er enormt. Jeg husker tydeligt, da han ankom til United, og han scorede målet mod Liverpool på en særlig måde.

– Da jeg spillede med ham, var mit mål altid at placere ham i den rigtige position med bolden. Give ham bolden i de rigtige øjeblikke, hvor han kan vise sine evner mest. Som én-mod-én-situationer med bolden vendt mod modstandernes mål.

Bastian Schweinsteiger storroser Eriksen: Elsker at se spillere som ham

– Men Martial skal først selv forstå, at han har et stort potentiale. Og det er trænernes og også holdkammeraternes opgave. Hvis du spiller med en som ham, vil du gerne se kvaliteten af ​​denne spiller hele tiden. Du forventer det, fordi du ved, hvad denne spiller er i stand til.

– Men man skal passe på med ikke at presse ham for meget, selvom man selvfølgelig også presse ham nogle gange. Med Martial er det vigtigt, at man giver ham tiltro og selvtillid. Så kan han virkelig blive en af ​​de bedste spillere for United.

Erik ten Hag om potentielt salg af Manchester United: Derfor er det en god idé

Siden 2015 har Martial repræsenteret Manchester United 276 gange. Her er det blevet til 83 mål og 52 assists.

I denne sæson er det som nævnt blot blevet til syv optrædener. Martial ser dog ud til igen at være tilbage efter et skadesplaget efterår, og er nu klar til at spille, når VM-slutrunden i Qatar er ovre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P