VM 2026

Hvordan vil Kyle Walker stoppe Mbappé?: 19 Ligue 1-klubber mangler stadig svaret

Kyle Walker har intentioner om at holde Kylian Mbappé i kort snor, når England og Frankrig tørner sammen i kvartfinalerne ved VM-slutrunden i Qatar. Youssouf Fofana stiller dog spørgsmålstegn ved, hvordan Kyle Walker har tænkt sig at gøre det.

Youssouf Fofana, Kylian Mbappé, VM 2022, Kyle Walker, VM Qatar, VM kvartfinaler, England-Frankrig VM.

Planen er klar for Kyle Walker: Han vil stoppe Kylian Mbappé.

Det fik den engelske landsholdsback udtalt på et pressemøde onsdag, hvor han i samme ombæring nævnte, at han “ikke havde planer om at rulle den røde løber ud” for kylian Mbappé.

Men det er nok lettere sagt end gjort.

I hvert fald har den franske landsholdsspiller Youssouf Fofana, der til dagligt tørner ud for AS Monaco i den franske Ligue 1, torsdag stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at stoppe Mbappé.

Campo’s spilleklub – ny kupon på Big 9 til VM

– Hatten af for ham (Kyle Walker, red.), hvis han kan stoppe Kylian. Godt for ham.

– Der er 19 andre klubber i den franske liga, som venter på løsningen til, hvordan man stopper Kylian. Sandheden finder vi på banen. Vi må se, hvad der sker på lørdag. Som franskmænd, tror vi alle på Kylian, siger Fofana ifølge The Guardian.

Kyle Walker om Mbappe-duel: Kommer ikke til at rulle den røde løber ud

Kylian Mbappé har vist sig frem fra sin bedste side under dette VM, hvor han med fem scoringer i fire kampe topper topscorerlisten ved slutrunden.

Om Kyle Walker lykkes med at holde Kylian Mbappé fra fadet, finder vi ud af lørdag klokken 20.00, når England og Frankrig brager sammen i kvartfinalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P