Lodtrækning: Det helt store brag udebliver
Manchester City og Liverpool ramler ikke sammen endnu.

Både Liverpool og Manchester City spillede sig onsdag videre i Carabao Cup.
De to giganter kan efter lodtrækningen ånde lettet op, for de ramler ikke sammen endnu.
Særligt Manchester City, der onsdag aften blev presset ud i straffesparkskonkurrence af Brighton, vil formentlig være tilfreds med lodtrækningen.
Her skal man således 'blot' spille sig forbi League One-mandskabet Bradford City for at finde vej til semifinalerne.

Liverpool skal derimod krydse klinger med Bournemouth.
Samtidig står det også klart, at Arsenals overmænd fra Fleetwood Town skal op imod endnu en Premier League-klub i sin videre færd.
Det bliver således enten Everton eller Newcastle, der skal forsøge at nedlægge League Two-mandskabet.
Du kan se udfaldet af lodtrækningen her:
Manchester City - Bradford City
Liverpool - Bournemouth
Crystal Palace - Sunderland
Fleetwood Town - Everton eller Newcastle
Kampene spilles midt i december.

Liverpool
Manchester City












