Schmeichel revser Ten Hag: Hvor vover han!
Peter Schmeichel raser over den tidligere Manchester United-managers udtalelser.

Det er let at være bagklog.
Erik ten Hag var ikke nogen udpræget succes i Manchester United, og det endte som bekendt også med en fyreseddel tilbage i oktober 2024.
For en uge sden udkom et stort interivew med hollænderen på The Athletic, hvor han blandt andet fortalte om sine hensigter i sin tid som manden ved roret på Old Trafford.
Og det er ikke landet noget godt sted hos United-legenden Peter Schmeichel.
I et interviewet fortæller Ten Hag nemlig, hvordan han ville have hentet både Declan Rice og Harry Kane, da han var manager for Manchester United, men det giver Schmeichel lige akkurat intet for.
- Det, der virkelig irriterer mig, med alt det, der er sket i Manchester United, er Ten Hag, som gik ud og sagde, at han ville have dem, som om han er en gud. Det er så latterligt.
- Det var ham, der hentede Lisandro Martinez, Matthijs De Ligt.. han hentede spillere, som stadig er der nu. Hvor vover han at gå ud og sige sådan noget. Alle vidste, at vi burde have hentet Harry Kane. Alle vidste, at vi burde have hentet Declan Rice.

- Nu har vi folk som ham, der rører i gryden, i stedet for at holde sig i ro. Han var ingen succes i Manchester United. Hvorfor har han behov for at gå ud og sige det, fortæller Peter Schmeichel i podcasten The Overlap Daily.
Erik ten Hag tog efterfølgende til Bayer Leverkusen, hvor han blev fyret efter bare tre officielle kampe som cheftræner.
Nu er den 56-årige hollænder teknisk direktør i FC Twente hjemme i Holland.

Manchester United
Declan Rice












