Endnu en Brøndby-stjerne ramt af sygdom
Olti Hyseni træner ikke med torsdag.

Tirsdag aften spillede Brøndby IF sig videre i Pokalen med en sejr over AB.
Bedriften var dog uden profilen Mads Frøkjær.
Kort før kampstart forklarede cheftræner Thomas Nørgaard, at offensivspilleren lå derhjemme og kastede op.
Torsdag er det nu en ny Brøndby-profil, der er ude med sygdom.

I hvert fald skriver Viaplay-reporter Søren Frederiksen på X, at Olti Hyseni ikke tager del i dagens træningspas på grund af sygdom.
Historien melder intet om, hvorvidt det er samme symptomer som Mads Frøkjær var ude med.
Til gengæld kan man i Brøndby glæde sig over, at Mads Frøkjær allerede er tilbage i træning igen.
Det skriver Søren Frederiksen, som også beretter, at Brøndby-anfører Luis Binks er tilbage i fuld træning. Han har misset de seneste tre kampe med en skade.
Brøndby tager imod AGF søndag klokken 18.00.

Brøndby IF












