AGF-fanfavorit savner spilletid: Røget ned i hierarkiet
Jens Jønsson var endnu en gang henvist til bænken, da AGF mødte FC Roskilde.

AGF slog torsdag aften FC Roskilde ude af Betano Pokalen.
Den aarhusianske fanfavorit Jens Jønsson måtte endnu en gang kigge langt efter spilletid.
I midten af september spillede han fuld tid mod BK Skjold i Betano Pokalen, men siden det opgør er det kun blevet til 13 minutters spilletid.
Efter onsdagens pokalopgør forklarede Jakob Poulsen, hvorfor Jønsson igen måtte se med fra bænken. Det skriver Bold.
Her fortæller cheftræneren, at det handler mere om de andre spillere på samme position end om Jens Jønsson.
- Magnus (Knudsen, red.) har jo karantæne på søndag, så det var en nem beslutning at starte med ham.

- Derudover har Markus (Solbakken, red.) vist sig godt frem, mens Kristian (Arnstad, red.) havde brug for en pause. Lige nu er 'Jønne' derfor lidt den uheldige i den kvartet.
Jakob Poulsen mener ellers, at den rutinerede midtbanespiller fortjener mere spilletid.
- Han får desværre ikke den spilletid, som jeg egentlig synes, at han fortjener med hans præstationer til træning og de indhop, som han har fået.
Cheftræneren fortæller til mediet, at det blot handler om, at han vælger tre andre midtbanespillere foran ham. Ifølge Jakob Poulsen, så håndterer Jens Jønsson det topprofessionelt.
Jens Jønsson, som vendte hjem til Aarhus i sommerens transfervindue, har kontrakt med AGF frem til sommeren 2028.
Han har ikke været i aktion for de forsvarende mestre siden nederlaget til Gent i midten af oktober, hvor han fik 13 minutters spilletid.

AGF
FC Roskilde












