Katjing! Så meget tjente AGF på trøjesalg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Katjing! Så meget tjente AGF på trøjesalg

AGF har omsat for adskillige millioner kroner i trøjesalg.

AGF-fans inden kamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er onsdag generalforsamling i AGF.

Her er der flere punkter på dagsordenen - blandt andet en status på, hvordan det står til rent kommercielt.

Undervejs på generalforsamlingen løftede AGF-bestyrelsesformand Lars Fournais sløret for, at blandt andet trøjesalget står fint til. Faktisk historisk godt.

Som det tidligere har været fremme, så fortalte han, at AGF i forbindelse med mesterskabet solgte 25.000 såkaldte 'mesterskabstrøjer'.

Men det var ikke kun mesterskabstrøjer, som AGF-fans ville have fingrene i.

Der blev nemlig solgt i alt 46.000 AGF-trøjer i den historiske sæson, hvor Aarhus-klubben sikrede sig sit første mesterskab i 40 år.

Både mesterskabstrøjen og en almindelig kortærmet hjemmebanetrøje koster 699 danske kroner.

Det betyder, at AGF alene på trøjesalg har omsat for 32 millioner kroner i mesterskabssæsonen.

- Vi befinder os fortsat helt i toppen på de kommercielle indtægter i en skandinavisk målestok, konkluderer Lars Fournais på generalforsamlingen.

AGF-fans inden kamp.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han peger videre på, at man i sidste sæsons 16 hjemmekampe på det midlertidige stadion i Vejlby havde et tilskuersnit på 9.204, og at man satte stadionrekord tre gange i mesterskabsspillet.

Dertil peger han på, at den afgørende mesterskabskamp mod Brøndby toppede med 525.000 seere på tv.

AGF’s stadion risikerer forsinkelse: Tidsplanen er presset

Mest læste

Notifications

Notifikationer