3F Superligaen

Matchvinder Mortensen: Hvilken assist af Mikael

Patrick Mortensen blev matchvinder dybt inde i overtiden, da AGF søndag gæstede Lyngby.

Patrick Mortensen blev matchvinder for AGF mod Lyngby, og efterfølgende var der roser for assisten til Mikael Andersson.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Man har ikke råd til at tabe point mod Lyngby, hvis man vil med i top-seks.

Efter fire superligakampe uden sejr så AGF længe ud til igen at måtte gå fra banen uden alle tre point, da de gæstede Lyngby Stadion, men i fire minutters overtid sørgede Patrick Mortensen på en assist fra netop indskiftede Mikael Anderson for, at AGF tog alle tre point med hjem til Aarhus.

– Jeg havde været så ærgerlig, hvis det var blevet 0-0. Jeg synes egentlig, vi fortjener sejren og har de største chancer. Vi får underkendt et mål, som jeg synes er lidt tvivlsom, så det var satme dejligt, og hvilken assist af Mikael som kom ind med friske ben og sætter sin modstander og er uselvisk og lægger den ind til mig. Det var sgu dejligt, sagde Patrick Mortensen efter kampen til TV3 Sport.

AGF fik kampen igennem stor støtte fra de mange medrejsende AGF-fans, og det kunne mærkes på banen.

Highlights: Lyngby og AGF var cirka lige ringe – Patrick Mortensen sikrede dog vigtig AGF-sejr

– Det betyder alverden, at vi får så god opbakning lige meget hvor vi er henne i landet, det nyder vi godt af, og det er vi utrolig stolte af, lød det fra Patrick Mortensen.

Med sejren og de tre point er AGF fortsat ganske tæt på en plads i top-seks. Det er således kun en dårligere målscorer end FC Midtjylland og F.C. København, der lige nu holder dem fra en plads i det forjættede land.

– Det er små finaler, vi har tilbage, så alle point er sindssygt vigtige. Vi kunne godt have levet med ét point, men tre smager bedre. Nu vandt FCK i går, så det var vigtigt med tre point, lød det fra Patrick Mortensen.

AGF har to superligakampe tilbage inden vinterpausen. Her møder de henholdsvis Viborg FF på udebane og F.C. København hjemme i Aarhus. I mellemtiden møder de FC Nordsjælland hjemme i pokalturneringen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P