Champions League

Pep Guardiola roser en række FCK’ere: Han leverede en fantastisk præstation

Pep Guardiola havde på pressemødet efter 5-0 sejren over FCK et par kommentarer til nogle af spillernes præstationer fra det danske mesterhold.

Pep Guardiola
Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix

Selvom Manchester City onsdag aften sendte FCK hjem til Danmark med et 5-0 nederlag i bagagen, havde Pep Guardiola en række rosende ord rettet mod et par spillere fra de forsvande danmarksmestre.

Det havde han på pressemødet umiddelbart efter kampen, hvor særligt Kamil Grabara, der tidligere har været på kontrakt i Liverpool, fik nogle pæne ord med på vejen.

– Målmanden leverede en fantastisk præstation. Jeg ved ikke, om det var på grund af masken, men han leverede en virkelig toppræstation, sagde Pep Guardiola således med henvisning til Grabaras ansigtsmaske, som han spillede med grundet en alvorlig ansigtsskade, som han pådrog sig tilbage i juli mod AaB.

Herefter fik Mohamed Daramy, Victor Kristiansen samt de skadede Carlos Zeca og Rasmus Falk også lidt opmærksomhed fra den spanske stjernemanager:

– Daramy kommer fra Ajax og er en top, top talentfuld spiller, og vi snakkede meget med João (Cancelo, red.) om det. I dag (onsdag, red.) var det hårdt.

– Deres venstreback er også en rigtig god spiller, og vi vidste godt, at de havde to vigtige skader på midtbanen, jeg er meget ked af det på deres vegne, og forhåbentlig kommer de tilbage snart.

Grabara efter afklapsning mod City: Jeg er ikke venner med Mathew Ryan

De to hold mødes igen på tirsdag, hvor det denne gang er Parken, som danner ramme om endnu et opgør i Champions League med kampstart klokken 18:45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P