VM 2022

2 min læsningKritikken hagler ned: Nu undskylder Harry Maguire

Harry Maguire er nu selv gået til tasterne, efter både engelske medier og fans har gjort det klart, at hans præstation mandag aften var alt andet end godkendt.

2 min læsning

Det kan ikke altid være nemt at være Harry Maguire.

Den engelske midtstopper har ofte måttet lægge øre til lidt af hvert, og nu har han endnu en gang fået en hård medfart af de engelske medier og fans.

Kritikken skyldes, at United-forsvareren var direkte involveret i to ud af tre af Tysklands mål, da England mandag aften endnu en gang måtte gå fra banen uden en sejr.

Mens de engelske medier stiller spørgsmålstegn ved Maguires rolle på det engelske landshold, og samtidig giver ham lave karakterer for sin præstation, kræver flere af de engelske fans, at han bliver helt udeladt af holdet forud for VM.

Især på de sociale medier har engelske fans givet den fuld gas med kritik og skældsord rettet mod den 29-årige midtstopper.

Det har nu fået Harry Maguire til tasterne – men i stedet for at skyde med skarpt tilbage mod kritikkerne, lægger han sig fladt ned og undskylder.

– Fejl er en del af spillet, og jeg underskylder.

– Gutterne kæmpede hårdt og udviste stor holdånd for at få os tilbage i kampen. Lad os tage det positive med og kigge frem mod Qatar. De hårde tider vil gøre os stærkere, skriver Harry Maguire på Instagram.

De engelske medier slagter Harry Maguire: Frygtelig aften

Opgøret mellem England og Tyskland endte 3-3, og det er første gang i 29 år, at England har spillet seks landskampe i streg uden en sejr.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Harry Maguire (@harrymaguire93)

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer