Premier League

Vildt rygte: Barca tilbyder tre stjerner til Premier League-giganter

FC Barcelona er i gang med en større økonomisk oprydning denne sommer. I den forbindelse har catalanerne nu tilbudt at sende en dyr trio til Premier League.

Soccer Football - Europa League - Play Off Second Leg - Napoli v FC Barcelona - Stadio Diego Armando Maradona, Naples, Italy - February 24, 2022 FC Barcelona's Frenkie de Jong celebrates scoring their second goal with Pierre-Emerick Aubameyang REUTERS/Ciro De Luca
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelonas økonomiske udfordringer er til at tage og føle på. Catalanerne kæmper for at få skuden på ret køl, og derfor prøver man at få flere spiller af lønningslisten.

Martin Braithwaite, Samuel Umtiti og andre er tilsyneladende decideret uønskede, og samtidig forlyder det også at nogle af holdets profiler kan være på vej væk.

Gennem flere måneder har rygter floreret om Frenkie de Jongs mulige exit, mens Pierre-Emerick Aubameyang også rygtes væk. De to Barca-spillere og deres holdkammerat Memphis Depay er blevet tilbudt til Chelsea. Det skriver den engelske avis Evening Standard.

Den nye ejer i Chelsea Todd Boehly har opnået et tæt samarbejde med ledelsen i FC Barcelona, men det er endnu uvist om London-klubben vil gribe chancen.

Aubameyang er kommet i overskud hos catalanerne efter Robert Lewandowskis ankomst, og derfor kan han allerede være på vej væk fra den spanske storklub et halvt år efter skiftet fra Arsenal.

Officielt: Chelsea henter stortalent på lang kontrakt

Samtidig har den gabonesiske angriber en fælles fortid med Thomas Tuchel. De to kender hinanden fra tiden i Dortmund.

Ifølge Fabrizio Romano har Chelsea allerede indledt samtaler med angriberen, men der er endnu ikke sendt et officielt bud til Catalonien.

Frenkie de Jong har i længere tid været kædet sammen med Manchester United, men et skifte til Chelsea vil sikre, at han i denne sæson kan spille Champions League.

Derfor skulle han være positivt stemt overfor Chelsea, selvom der heller ikke her er landet et konkret bud på bordet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P