1 min læsningJournalist: Stor Premier League-klub interesseret i Aubameyang

Med tilgangen af Robert Lewandowski i FC Barcelona, risikerer Pierre-Emerick Aubameyang at blive overflødig i FC Barcelona - nu lurer en af Premier Leagues største klubber angiveligt på den tidligere Arsenal-angriber.

1 min læsning
Chelsea, FC Barcelona, Aubameyang, Chelsea vil hente Aubameyang.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Efter blot et halvt år i FC Barcelona, kan det nu være slut.

Pierre-Emerick Aubameyang tiltrak sig stor opmærksomhed i vinter, da stridigheder mellem den 33-årige angriber og Arsenal-manager Mikel Arteta førte til et skifte, der sendte Aubameyang til den catalanske storklub.

Et halvt år senere kan den gabonesiske så være på vej tilbage til Premier League.

Det skriver den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, på Twitter.

Her skulle Chelsea lige nu være i færd med at overveje mulighederne, hvor Pierre-Emerick Aubameyang altså er et af de navne, der er oppe at vende.

Fabrizio Romano skriver videre, at Chelsea allerede har taget kontakt til Barca-stjernen, hvor de indledende samtaler har fundet sted.

Der er dog ikke blevet afsendt et konkret bud til FC Barcelona endnu.

Brighton afkræfter rygter: Ingen aftale med Chelsea

Med 13 mål i 23 kampe for FC Barcelona, siden han ankom til klubben for et halvt år siden, skyldes et eventuelt skifte næppe, at Pierre-Emerick Aubameyang har skuffet med sine præstationer i Barca.

Det er nok nærmere tilgangen af Robert Lewandowski, der presser den 33-angriber.

Pierre-Emerick Aubameyang nåede at lave 92 mål i 163 kampe for Arsenal.

Timeline

Notifications

Notifikationer