Serie A

Skadeschok for tilbagevendt Juventus-stjerne – misser sæsonstart og træningstour

Juventus må undvære en af deres tilbagevendte stjerner de næste par måneder, efter han er blevet ramt af en knæskade i forbindelse med en testkamp.

Paul Pogba er tilbage i Juventus
This picture taken on July 9, 2022 and released on July 11, 2022 by Italian news agence Ansa shows French World Cup winning midfielder Paul Pogba greeting supporters as he arrives to the Juventus football club's Medical Center, in Turin. - Pogba has returned to Serie A side Juventus on a free transfer, the Italian giants announced on their website on July 11, 2022. (Photo by Alessandro Di Marco / ANSA / AFP) / Italy OUT

29-årige Paul Pogba vendte tidligere på måneden tilbage til Juventus på en fri transfer fra Manchester United, og det var en glad franskmand, der glædede sig til at spille for de zebrastribede igen.

Men i første omgang er det kun blevet til én halvleg i en træningskamp mod CD Chivas, hvor han desværre måtte udgå med en skade i sit knæ.

Pogba har holdt linjen til Italien åben i flere år: Mit hjerte sendte mig hjem

Nu oplyser Juventus i en pressemeddelse, at han nu formentligt skal opereres og dermed de facto misser træningstouren til Dallas.

– Som følge af smerte i det højre knæ gennemgik Paul Pogba nogle radiologiske undersøgelser, som viste en læsion i menisken. Derfor vil han ikke deltage i touren til Dallas, lyder det fra klubben.

Hop ind og følg os på vores Facebook-sideInstagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge italienske La Gazzetta dello Sport, CBS Sports Golazo og Footy Accumulators, slipper Pogba ikke for en operation, hvis meniskskaden skal behandles retmæssigt. Det kan angiveligt betyde op til to måneders skadesforløb for den franske landsholdsspiller, der netop har skrevet en fireårig kontrakt med ‘Den Gamle Dame’.

Paul Pogba kommer dermed til at misse sæsonpremieren d. 15. august, når Juventus møder Sassuolu i Serie A.

Nej tak, Ronaldo: Nu tager Atletico Madrid-tilhængerne sagen i egen hånd!

Torino-klubben kunne desuden meddele i går, at de atter har indgået et samarbejde med EA Sports, der står bag den største digitale fodboldplatform FIFA til Playstation, Xbox og PC. Det skriver Juventus på deres hjemmeside. Det betyder, at du i næste sæson kan spille med Pogba, Vlahovic og Chiesa fra klubben Juventus FC – og ikke Piemonte Calcio.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P