Premier League

Medie: United, Chelsea og to andre giganter lurer på Bayern-spiller

Fransk landsholdsspiller er muligvis kommet i overskud i Bayern München, efter klubbens køb af Matthijs de Ligt. Det vil en række topklubber nu udnytte.

Benjamin Pavard
Foto: Lisa Leutner/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

For blot to dage siden kunne FC Bayern München præsentere en forsvarsforstærkning af de helt store, da man hentede Matthijs de Ligt i Juventus.

Den tilgang har nu fået Benjamin Pavard til at betvivle sin fremtid i det sydtyske. Det melder den franske avis L’Équipe.

Ifølge avisens oplysninger ønsker den franske landsholdsspiller nemlig at spille for en klub, hvor han regnes som central forsvarsspiller frem for højreback. En position, som han primært har været benyttet på i sin tid som Bayern-spiller.

Endnu en stjerne på radaren hos Bayern-direktør: En drøm for fremtiden

Med tilgangen af den hollandske forsvarsstjerne, ser det ønske dog ikke umiddelbart ud til at blive indfriet af Julian Nagelsmann.

26-årige Benjamin Pavard behøver dog ikke at lede længe, hvis han vil videre i karrieren. Ifølge selvsamme medier lurer klubber som Manchester United, Chelsea, Juventus og Atlético Madrid alle på franskmanden, hvis han gør alvor af sine overvejelser.

Ny City-spiller roser United: Jeg var beæret, men aldrig i livet…

Den franske VM-vinder står i skrivende stund noteret for 119 kampe i Bayern München, som han skiftede til fra VfB Stuttgart tilbage i sommeren 2019.

Han har kontrakt med de tyske mestre i endnu to sæsoner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P