3F Superligaen

Efter første sæson i Superligaen: Det er ikke sjovt, når man føler, at hele verden kigger på en

OB's 21-årige keeper, Hans Christian Bernat, fik debut i sensommeren i den forgangne sæson, og stod efterfølgende som førstevalg hos 'De stribede' sæsonen ud - foråret var dog ikke problemfrit, og som en ung målmand kan det være svært, når kritikken pludseligt hagler ned over én.

Hans Christian Bernat, Andreas Alm, OB, ODsen Boldklub, Superligaen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

At kunne grine af sine fejl anses hos mange som en menneskelig kvalitet i dagens Danmark.

Det er dog oftere lettere sagt end gjort, og på det professionelle plan er det nok heller ikke et karaktertræk, der ville blive bifaldet i samme grad.

Dertil bliver det næppe lettere, hvis du befinder dig på en af de mest udsatte positioner i sportens verden – fodboldmålmand – og der hver uge er tusindevis af fans og en lang række medier, der følger med og vurderer ens præstationer fra gang til gang.

Wilshere siger farvel: Klubben viste mig tillid, som ikke mange andre var villige til

Lige netop dét har været virkeligheden for den 21-årige OB-keeper, Hans Christian Bernat, der efter sin debut mod AGF den 29. august i den forgangne sæson ikke har set sig tilbage siden.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Efter at have slået sig fast som stensikkert førstevalg i OB-målet i løbet af efteråret, har foråret dog set anderledes svært ud i perioder, og den unge keeper har måttet “stå på mål” for flere af sine fejl hos både medier og fans.

Når Hans Christian Bernat kigger tilbage på sin første sæson som målmand i Superligaen, er han dog alligevel overvejende positiv.

– For mig står den som en godkendt første sæson. Jeg havde et fint efterår med en masse redninger og nogle gode oplevelser. Så kom vi ind i et forår, hvor jeg føler, at nogle af tingene desværre ikke lige gik min vej – Men jeg fik hevet mig op til at stå en rigtig fin pokalfinale, siger han til campo.dk.

FCM-profil indrømmer: Udlandet er ikke et overstået kapitel

– Der er jo ikke nogen, der går igennem sin første sæson uden fejl – især ikke som målmand. Det kommer til at koste nogle fejl og nogle mål. Det er bestemt ikke sjovt, men det er en del af spillet. Det må jeg tage med, lyder det fra Hans Christian Bernat.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mens den unge keeper nu kan glæde sig over at have overlevet sin første sæson, har det, som han selv siger, bestemt ikke været en dans på roser hele vejen. Men som fodboldmålmand er det at få kritik for sine fejl en del af jobbeskrivelsen – noget, man skal være afklaret med fra start.

– Det handler om, at man skal kunne tåle at stå i den kritik og de spørgsmålstegn, der kommer ved de fejl, man laver. Det er ikke sjovt, når man føler, at hele verden kigger på én, hvis man laver en fejl. Men når man har stået i det én gang før, så er man allerede bedre rustet end gangen forinden, hvor man ikke vidste, hvilke følelser, der ville følge med.

– Jo flere gange, man har stået i det, desto bedre står du også rustet på den anden side. Det var det med at kunne tåle og stå i det og arbejde med følelserne, som gjorde, at jeg kom bedst muligt igennem det, forklarer han.

Udover at kunne affinde sig med den behandling og hårde medfart, man af og til kan få fra både fans og fodboldeksperter landet over, har det også hjulpet gevaldigt, at ‘HC’ aldrig var nervøs for at miste pladsen mellem stængerne hos ‘De stribede’.

– Nej, overhovedet ikke. Jeg har mærket en massiv opbakning fra klubben, mine medspillere, målmandstrænere, cheftræneren og staben – hele vejen rundt. De ved godt, at det at lave fejl er en del af gamet. Så jeg har været sindssyg glad og taknemmelig for den støtte, jeg har fået. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at de stoler 100 procent på mig.

OB’s nye førstemålmand bringer minder om fortidens fynske helte

Den 21-årige keeper ser nu frem mod sæsonstart om 11 dage. Og skulle man gå og frygte, at det til tider besværlige forår havde givet ham dybe ar på sjælen, kan man ånde lettet op. Det er nemlig slet ikke tilfældet – tværtimod.

– Først og fremmest forventer jeg, at man kan se, at jeg nu har en sæson i bagagen. Så at der kommer en lidt mere moden og lidt mere voksen Hans Christian ud på den anden side nu her. Og så forventer jeg en masse redninger. Der er ikke nogen grund til at underspille sig selv.

– Jeg håber og forventer af mig selv, at jeg kan gå ud og levere en endnu stærkere sæson end sidst. Der er helt sikkert nogle ting, jeg kan lægge på, slutter han til campo.dk.

AaB-profil om potentielt klubskifte: Har hørt om interessen

Hans Christian Bernat tager sammen med resten af OB hul på Superligaen den 18. juli, når FC Nordsjælland gæster den fynske traditionsklub.

Du kan se interviewet med den unge OB-keeper i afspilleren øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P