3F Superligaen

Bekræftet: Randers FC forlænger og forbedrer kontrakt med midtbanespiller

25-årige Frederik Lauenborg er født og opvokset i Østjylland og har i hele sin profesionelle karriere repræsenteret Randers FC, hvilket han nu fortsætter med de næste fire sæsoner.

Frederik Lauenborg forlænger sin kontrakt med Randers FC
Foto: randersfc.dk

Frederik Lauenborg er en sand ‘one-club-player’. Han har kun optrådt for det kronjyske Randers FC-mandskab i sin profesionelle karriere, og det er sikkert og vist, at klubben har stor tiltro til den stærke midtbanespiller.

Derfor har Randers valgt at forlænge kontrakten med den 25-årige dansker, således de har papir på ham frem til sommeren 2026.

Det skriver klubben på deres hjemmeside torsdag middag.

Avis: Anders Dreyers skifte til FC Midtjylland er Superligaens dyreste!

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Lauenborg og Randers forlængede ellers aftalen frem til 2025 for kun otte måneder siden, men hans status i klubben er vokset markant i løbet af foråret, og af denne grund har man valgt at ikke bare forny kontrakten, men også forbedre den. Det har den sportslige og kommercielle direktør Søren Pedersen sat et par ord på.

– Han er på mange måder synonym med det, vi kalder Randers FC-DNA, idét han er hårdtarbejdende, dedikeret, ærgerrig og en dygtig holdspiller, som er et samlingspunkt på holdet. Han bliver ved med at udvikle sig, han har den helt rigtige indstilling til tingene, og vi sætter stor pris på ham i Randers FC, forklarer Søren Pedersen.

Efter første sæson i Superligaen: Det er ikke sjovt, når man føler, at hele verden kigger på en

Står det til østjyske Frederik Lauenborg, er Randers en klub på vej opad i dansk fodboldregi, mens han samtidigt ser sig selv i projektet. Derfor er kontrakten nu forlænget helt frem til 2026.

– Randers FC er en klub i opadgående kurve, og jeg har stor tiltro til, at Randers FC fortsætter sin fremgang. Derfor har jeg valgt at forlænge min kontrakt med endnu et år. Jeg har store forventninger til de kommende fire år for mig selv og for klubben, forklarer Frederik Lauenborg afsluttende.

Midtbaneopryderen Lauenborg har allerede opnået 146 førsteholdskampe for ‘Hestene’ med tre mål til følge.

Overskudsspiller i Randers FC: Klubben stiller sig nok ikke i vejen for et skifte

I Randers FC er der dog én spiller, som fortsat har en uvis fremtid. Den historie kan du læse mere om i ovenstående artikel.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P