2 min læsningOverskudsspiller i Randers FC: Klubben stiller sig nok ikke i vejen for et skifte

I Randers FC er Jesper Lauridsen havnet i lidt af et hamsterhjul, og nu åbner han op for at tage næste skridt i sin karriere.

2 min læsning
Jesper Lauridsen kan være fortid i Randers FC
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

31-årige Jesper Lauridsen kunne tilbage i 2015 løfte pokalen, som danske mestre med FC Midtjylland og senere hen gjorde han sig gældende i EfB, hvor han havde profilstatus gennem fire sæsoner.

Men karrieren er dog stagneret en kende for den Herning-fødte venstreback, der siden 2019/20-sæsonen har optrådt for det kronjyske Randers-mandskab. Særligt i den seneste sæson, hvor han langt fra har været foretrukket blandt Thomas Thomasbergs startende elleve.

Nu fortæller han i et interview med Randers Amtsavis, at han har lutter øre for andre klubber.

AGF bekræfter: Wilshere har truffet sit valg

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Vi holder øjne og øre åbne, og jeg tror heller ikke, at Randers FC stiller sig på tværs, hvis der kommer en mulighed for mig i det her vindue, forklarer han og tilføjer:

– Lige nu er der to foran mig på venstre back, og så er man altså langt tilbage i køen. Omvendt kan der hurtigt ske noget i den her verden, slutter Jesper Lauridsen.

Superligaens topscorer øjner skifte til udlandet: Føler mig klar og har lyst

Den rutinerede backspiller har både Björn Kopplin og Oliver Bundgaard som konkurrenter på hans vante plads, og de er i skrivende stund foretrukket på bekostning af ham.

Jesper Lauridsen har fortsat kontrakt med ‘Hestene’ frem til næste sommer, så hvis der skal et transferbeløb på bordet, vil en handel i indeværende vindue give god mening.

Han har spillet 57 førsteholdskampe for Randers med ét mål og tre assists til følge.


Timeline

Notifications

Notifikationer