LaLiga

Braithwaite om manglen på spilletid: Vil ikke lejes ud

30-årige Martin Braithwaite har ikke været nogen nøglespiller for FC Barcelona i den netop overståede sæson, men danskeren tror fortsat på en fremtid i storklubben.

FC Barcelona Xavi Martin Braithwaite
Foto: REUTERS/Albert Gea

På trods af manglende spilletid i FC Barcelona, ser Martin Braithwaite fortsat lyst på tingene og fremtiden i storklubben.

Han er efterhånden blevet vant til, at pressen spørger ind til hans rolle i klubben – eller manglen på samme.

AGF-profil: Hvis bestyrelsen kunne fyre samtlige spillere, havde de måske også gjort det

– Jeg er meget cool omkring det. Da jeg kom til FC Barcelona var der skriverier, og det vil der være til den dag, jeg ikke er der mere, forklarer Martin Braithwaite således i et interview med Tipsbladet og supplerer:

– Så alle de ting der bliver skrevet er ikke noget, jeg tænker over. Det er bare min dagligdag, konstaterer han.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Danskeren er heller ikke i tvivl om, han gerne vil blive i FC Barcelona, hvor han har slået sig ned med familien.

– Nej, overhovedet ikke (om hvorvidt han ser sig selv udlejet til sommer, red.), siger Martin Braithwaite til Tipsbladet, som understreger, at en flytning er besværliggjort af bopæl og børnenes skole.

Braithwaite er blevet rygtet til Celta Vigo, Valencia og engelske Brighton Hove & Albion på lejebasis, men det virker ikke til at tiltale den tidligere EfB-profil.

Stjernehandel til Barca kan blive blokeret: Sælg ud – eller glem det!

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Den netop landsholdsudtagede dansker, forklarer videre, at han faktisk var overrasket over at blive indlemmet i Kasper Hjulmands landsholdstrup, der skal spille fire Nations League-kampe i juni.

En forudsætning for at være med på landsholdet har ifølge Hjulmand også været kontinuerlig spilletid hos spillerne. Derfor bliver det interessant at se, hvor Braithwaite skal finde de spilleminutter i den kommende sæson, da manglende spilletid i FC Barcelona meget vel kan være et farvel til dansk landsholdsfodbold.

Du kan resten af de udtagede danske spillere HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P