VM 2022

2 min læsningHjulmand med bøn til spillerne: Afgørende I kommer i form til VM

Kasper Hjulmand fortæller, at grundet den minimale forberedelse til VM, så er det vigtigtere end nogensinde, at spillerne ankommer i god form til slutrunden.

2 min læsning
Kasper Hjulmand Landsholdet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Danmark kunne runde landskampspausen af med en flot 3-0 sejr hjemme i Parken over Serbien tirsdag aften.

Den netop overståede pause er en af de få muligheder, som Kasper Hjulmand har til at træne landsholdet inden VM-slutrunden i Qatar. Grundet placeringen i vintermånederne bliver det nemlig vanskeligt for landstræneren at samle sin spillertrup forud for VM.

Hjulmand om VM-kritik: Ikke ligeglad med menneskerettigheder bare fordi man vil spille fodbold

Derfor er det også ekstremt vigtigt for landstræneren, at de spillere, som han udtager senere på året, er i rigtig god form, da det kommer til at spille en afgørende betydning.

– Det er meget afgørende, at spillerne forud for VM kommer i den rette fysiske forfatning. Vi kan ikke opstille regler for, hvor meget de skal have spillet, men det er mere end nogensinde før afgørende, at de er i kampform, siger Kasper Hjulmand til EkstraBladet.

Derudover kommer den danske landstræner også ind på, at han i øjeblikket har en bruttotrup på mellem 40-50 spillere, da han forudser, at flere spillere vil kunne løbe ind i skader op til VM grundet det pressede kampprogram på klubplan.

I den netop overståede landsholdssamling blev blandt andre Thomas Delaney og Yussuf Poulsen sendt hjem fra lejren med skader. Ligeledes kunne Daniel Wass, Mikkel Damsgaard, Simon Kjær og Andreas Christensen heller ikke deltage grundet skader.

Kasper Hjulmand: Ham her har taget os alle med storm

Netop problemet med den korte forberedelse til VM-slutrunden i Qatar har campo.dk interviewet Kasper Hjulmand om. Det kan du høre endnu mere om øverst i artiklen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer