3F Superligaen

Officielt: Uhre skifter til Philadelphia Union

Mikael Uhre er nu officielt fortid i Brøndby. Det bekræfter klubben torsdag.

Mikael Uhre er færdig i Brøndby, og skifter nu til MLS-klubben Philadelphia Union.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF bekræfter på sin hjemmeside torsdag, at Mikael Uhres skifte til Philadelphia Union i MLS er officielt. Skiftet sker med øjeblikkelig virkning.

Mikael Uhre har skrevet under på en treårig kontrakt med sin nye klub, der samtidig har option på et år yderligere.

Mikael Uhre skifter efter tre og et halvt år hos klubben fra Vestegnen. Her kom han til i sommeren 2018 fra SønderjyskE.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Uhre: Har næsten ingen ord for Brøndby-tiden

Mikael Uhre opnåede at spille 124 officielle kampe for Brøndby IF, hvor han scorede 48 mål.

Den 29-årige angriber bragede for alvor igennem i forrige sæson, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab med Brøndby og samtidig blev topscorer i Superligaen.

Læs også: 👇🏼👇🏼
Alt om Mikael Uhres nye klub – gode chancer, siger ekspert

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P