3F Superligaen

AGF-profil: Hårdeste opstart i min karriere

AGF's Mikael Anderson fortæller, at opstarten i AGF denne vinter har været den hårdeste nogensinde - han løfter desuden sløret for, at AGF arbejder på at implementere en ny spillestil.

Mikael Anderson skiftede i sommer fra FCM til AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har ikke bare én, men to træningslejre i denne vinteropstart.

Aarhus-klubben var tidligere i januar et smut til den spanske ø Tenerife, og den 31. januar drager klubben så mod Spanien endnu en gang, hvor destination hedder Alicante.

LÆS OGSÅ 👇🏼👇🏼
Officielt: AGF henter ung dansker i Ajax

Men turene til Spanien og sydligere himmelstrøg er ikke det samme som ferie og afslapning – tværtimod. Det kan AGF’s Mikael Anderson berette om til campo.dk.

– Det er hårdt. Det har været den hårdeste opstart, jeg har prøvet i min karriere indtil videre. Der er mange hårde træningspas og mange løb – men det også fedt at få lov til at være en del af sådan en opstart, siger Mikael Anderson til campo.dk.

Mikael Anderson løfter sløret for, at den hårde opstartstræning nok delvist skyldes, at AGF’s spillestil er under ombygning.

– Vi er i gang med at implementere en mere fysisk krævende spillestil og en mere intens spillestil, og det kræver selvfølgelig, at vi er i god form. Vi skal kunne løbe hele kampen igennem og være aggressive og spille i højt tempo, så det er for at gøre os i bedst mulig stand til at kunne spille den nye spillestil, siger Mikael Anderson og tilføjer:

– Jeg føler, vi er rigtig godt på vej.

LÆS OGSÅ 👇🏼👇🏼
AGF-profil om kontraktudløb: Har ikke besluttet mig for noget som helst

Mikael Anderson – der er vokset op i Harlev, men er født på Island – spillede som ungdomsspiller i AGF fra 2009 til 2013. I sommer vendte han retur til ungdomsklubben, da han skiftede fra FC Midtjylland til AGF i transfervinduets sidste øjeblik. Det er sidenhen blevet til 12 kampe med tre mål i Superligaen for den hårdtarbejdende midtbanemotor hos ‘De Hviie’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P