Premier League

Frelseren Origi sender Liverpool på førstepladsen

Favoritfordelingen var ikke til at tage fejl af, da Liverpool gæstede Wolves lørdag eftermiddag i Premier League, men storklubben skulle grave dybt for at hive sejren hjem.

Divock Origi gjorde det, han er mest kendt for, da han scorede fire minutter inde i overtiden imod Wolves.

Liverpool havde et hav af muligheder og måtte vente på forløsningen til kampens døende minutter, da de gæstede Wolves I Premier League lørdag eftermiddag.

Liverpool sad ubestridt på spillet i første halvleg, og efter en halv times boldomgang fandt højre-backen Alexander Arnold plads til at affyre et af sine famøse skruede indlæg i panden på Sadio Mané, der headede bolden forbi stolpen. 

Liverpool-træner Jürgen Klopp havde formentlig brugt pausen på at opruste sit mandskab taktisk mod et defensivt velorganiseret Wolves. Få minutter inde i anden halvleg havnede bolden for fødderne af Thiago, der skulle have bragt gæsterne foran med en halvhjertet afslutning fra kanten af det lille målfelt. 

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Få minutter senere brød kaosset ud i Wolves-lejren. Målmanden Jose Sa kom på en skovtur af dimensioner, da han fejlvurderede en lang bold til Diogo Jota. Målvogteren slagtede i stedet medspilleren Romain Saiss, hvilket sendte Jota direkte mod et mål bevogtet af handskeløse Conor Coady, der på mirakuløs vis afværgede chancen. 

Kampen udviklede sig til en fysisk brydekamp, hvor Liverpool måtte trække et par gule kort for at holde momentum.

Chancerne haglede fortsat nedover Wolves-målet med Mané, Mohamed Salah og Andy Robertson i hovedrollerne, men indskiftede Divock Origi indtog frelserskikkelsen med sit signatur-mål langt ude i overtiden.

Med sejren ligger Liverpool nummer et i Premier League medmindre Manchester City vinder senere lørdag.

Læs også: Stor overraskelse: West Ham vinder over AC og Chelsea

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P