Premier League

Brighton-manager efter City-nederlag: Vi var det bedste hold i anden halvleg

Brighton & Hove Albion tabte med hele 1-4 til Manchester City i lørdag aften. Men efter kampen er Graham Potter dog meget tilfreds med sit mandskabs præstation.

Brighton & Hove Albion har vundet fire ud af ni kampe i denne sæsons Premier League. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix.

Brighton & Hove Albion tabte lørdag aften hjemme til Manchester City i den engelske Premier League med hele 1-4.

Selvom Brighton tabte overbevisende, så mener deres manager, Graham Potter, efter kampen, at hans mandskab var bedst i anden halvleg:

– I anden halvleg synes jeg, at vi var det bedste hold indtil det 85. minut, hvor vi formentligt ikke havde mere energi, og de satte Kevin De Bruyne og Riyad Mahrez på banen, hvilket var en udfordring for os, siger Graham Potter til Sky Sports.

Læs også: Man City besejrede Brighton på 45 minutter

Derudover roser Brighton-manageren sit holds overordnede præstation i kampen:

– Præstationen var klog, vi spillede mod et tophold, som fortjente at vinde, men vores spillere gjorde alt. De gjorde alt, hvad vi bad dem om, sammen havde de gejst og kvalitet.

– Så vi er selvfølgelig skuffede over at tabe, og vi må sige, at Manchester City var bedre, men vores præstation var noget, som vi kan være stolte over, siger Graham Potter til Sky Sports.

Samtidig slår Potter fast, at det ikke kommer til at påvirke spillernes selvtillid, at de for fjerede gang i stregmåtte gå fra banen uden en sejr:

– Vores selvtillid er ikke svækket efter denne kamp. Jeg kan være stolt af holdet, og jeg kan være stolt over præstationen i anden halvleg. Det er ikke let at spille mod Manchester City.

– I anden halvleg synes jeg, at vi var det bedste hold indtil det 85. minut, hvor vi formentligt ikke havde mere energi, og de satte Kevin De Bruyne og Riyad Mahrez på banen, hvilket var en udfordring for os. Men der er masser, som vi kan tage med videre, siger Graham Potter.

Læs også: Foden efter to mål mod Brighton: En anden dag kunne jeg have scoret tre

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P