Brøndby-boss tager bladet fra munden over for spillerne Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Brøndby-boss tager bladet fra munden over for spillerne

Den walisiske cheftræner var svært utilfreds efter nederlaget til Sønderjyske. Det har krævet et alvorsord med spillerne.

Steve Cooper i Brøndby
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Steve Cooper måtte overvære sit hold tabe 3-0 til Sønderjyske søndag eftermiddag. De blågule burde ellers have kommet ind til opgøret med en god portion selvtillid oven på deres 6-0 sejr i det indbyrdes opgør på Brøndby stadion to runder forinden.

Allerede efter kampen, rettede Cooper skarp kritik af sine spillere, der især fremhævede den manglende intensitet og kaldte på højere arbejdsmoral.

Efter Cooper har fået mulighed for at bearbejde nederlaget og analysere på kampen, kommer han nu med en klar besked.

- Jeg har været meget klar i mælet over for spillerne og staben omkring, hvad jeg følte om kampen. Det ved de, og det accepterer de. Vi leverede for lidt på for mange områder, og det er ikke okay, fortæller Cooper til TV2.

Cooper vil ikke udlægge i detaljer, hvad der er blevet sagt på mødet, men der har været behov for at ruske lidt i spillerne, så de forstår alvoren.

Steve Cooper i Brøndby
Foto: Action Images via Reuters/Andrew

- Vi kan ikke tage kampe for givet og ikke give alt for at vinde dem eller spille godt. Der var nogle ting, jeg skulle italesætte, og hvad der er sagt bliver i mødelokalet, men spillerne accepterer det, siger Cooper.

Du kan læse mere om, hvordan det gik da Brøndby fik ørerne i maskinen i Haderslev her:

Cooper revser BIF-spillere: Så vinder vi aldrig

Mest læste

Notifications

Notifikationer