FIFA med overraskende forslag – kommer til at påvirke Superligaen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FIFA med overraskende forslag – kommer til at påvirke Superligaen

Det tyder på, at det internationale fodboldforbund vil stillle forslag om krav til, at egenudviklede spillere under 21 skal være stærkere repræsenteret i klubberne.

Rasmus Højlund i duel med Pantelis Hatzidiakos
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FIFA overvejer et forslag om, at alle klubber bliver pålagt krav om, at minimum én spiller fra U20 eller U21-kategorien til enhver tid, skal være på banen under hele kampen.

Det betyder, at der kan blive kastet endnu mere lys over talentfabrikkerne i Danmark, og de bedste kan drage fordel.

Superligaen bliver ofte omtalt som en udviklingsliga, og det bekræfter en oversigt fra CIES - her indtager Danmark en tredjeplads med flest minutter til U21-spillere, kun overgået af Australien og Serbien.

FC Nordsjælland har historisk været en klar frontløber, når det gælder talentudvikling, og også ulvene fra Herning har siden etableringen af akademiet i 2004 haft succes med at udvikle egne talenter.

Talentfabrikken i Farum har blandt andet produceret spillere som Mikkel Damsgaard og Mathias Jensen, som i dag spiller i Brentford.

I Herning har de opfostret spillere som Rasmus Nissen Kristensen og Gustav Isaksen, som i dag spiller i henholdsvis Frankfurt og Lazio.

Rasmus Højlund i duel med Pantelis Hatzidiakos
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København har også store ambitioner om et førende talentudviklingsprogram, og har produceret flere store talenter gennem tiden, senest med Rasmus Højlund og Victor Froholdt, som tørner ud for Napoli og Porto.

Forslaget fra FIFA er stadig på et tidligt stadie og intet er besluttet endnu, men ifølge The Athletic har der været positive drøftelser blandt lederne i de seks regioner.

Du kan læse mere om Danmarks talentudvikling her:

Talentformand glæder sig over Danmarks talentudvikling

Mest læste

Notifications

Notifikationer