Store Tullberg-ord: Vel en af  Superligaens bedste nogensinde Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Store Tullberg-ord: Vel en af Superligaens bedste nogensinde

Mike Tullberg er ærgerlig over fraværet af Franculino, som han kalder en af de bedste angribere i Superligaen nogensinde.

Mike Tullberg på sidelinjen til en FCM-kamp.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er ærgrelse på den jyske hede.

FC Midtjylland-stjernen Franculino Djú er blevet ramt af et 'lille tilbageslag' og er tvivlsom til mandagens brag mod lokalrivalen Viborg FF.

Midtjylland-topscoreren, der står noteret for 17 fuldtræffere i Superligaen i denne sæson, må måske igen ud på sidelinjen, og det er bittert, fortæller cheftræner Mike Tullberg til TV 2 Sport.

- Selvfølgelig mangler vi ham. Vi vil rigtig gerne spille med Franculino. Uden at tage for store ord i munden er det vel én af Superligaens bedste angribere nogensinde. Vi kan jo se til træning, hvordan han sparker dem ind, siger Mike Tullberg til TV 2 Sport.

Mike Tullberg på sidelinjen til en FCM-kamp.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland får besøg af Viborg på mandag klokken 19:00.

Der resterer tre kampe i sæsonen i Superligaen.

Læs mere om Franculinos skade her:

Chok i FCM! Stjerne skadet efter AGF-møde – tvivlsom til lokalbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer