Jacob Neestrup og Brian Priske bringes i spil til topjob Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup og Brian Priske bringes i spil til topjob

De to danske toptrænere bør være blandt kandidaterne til at tage over i skotsk topklub, lyder det fra fanmedie.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Trænersædet i Celtic kan efter sommerferien være ledigt.

For nu er det trænerlegenden Martin O'Neill, der står i spidsen for den skotske topklub, men han efter eget udsagn ikke hørt fra klubbens ejere endnu.

Derfor lyder forventningerne, at Celtic skal på jagt efter en ny cheftræner denne sommer.

Danske Jens Berthel Askou, der har gjort det godt hos Motherwell i Skotland, er allerede blevet koblet sammen med traditionsklubben af skotske medier.

Nu er Celtic-mediet 67 Hail Hail kommet frem med tre yderligere kandidater, hvis O'Neill ikke fortsætter som træner efter denne sæson.

Heriblandt to danskere - nemlig Jacob Neestrup og Brian Priske.

Neestrup er fortsat klubløs efter afskeden med FC København, og han bliver nævnt som en 'ikke-glamourøs kandidat'.

- Jacob Neestrup er ikke et glamourøst navn for de fleste Celtic-supportere. Men det er en del af pointen, for ansættelsen burde ske på meritter og ikke genkendelighed.

Brian Priske står i spidsen for den tjekkiske storklub Sparta Prag og nævnes som kandidaten med det stærkeste CV.

Derudover bliver Miron Muslic, der er cheftræner for Schalke 04, også nævnt som en mulig kandidat til jobbet.

Husk du kan få endnu flere fodboldnyheder i Campos liveblog.

Læs med her:

LIVE: Ond AGF-ånd er tvivlsom til søndagsbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer