Tullberg savner offensiv kvalitet: Han skulle have scoret to i dag
FC Midtjylland havde svært ved at få udbytte af deres mange chancer mod Sønderjyske søndag aften.

FC Midtjylland-fansene fik sig lidt af et chok, da Ulvene søndag aften ikke formåede at slå Sønderjyske på hjemmebane.
Pointdelingen kan i høj grad tilskrives uskarpheden fra Midtjyllands offensive profiler, der havde utrolig svært ved at få bolden i kassen.
Cheftræner Mike Tullberg var bestemt heller ikke imponeret over, at holdets mange chancer ikke blev omsat til flere mål. Træneren udpegede særligt Mileta Rajovics manglende skarphed i Viaplay-studiet efter kampen.
- Rajo (Mileta Rajovic, red.) skulle selvfølgelig have lave i hvert fald to mål i dag.
- Han kunne også have lavet en nede i Albanien, og han kunne have lavet en hjemme i Conference League mod St. Truiden, men han kommer til chancerne, og jeg tror på, at han nok skal komme i gang, siger Mike Tullberg til Viaplay.
Fiday Etim er FC Midtjyllands topscorer i Superligaen med seks mål. Mike Tullberg understreger dog, at holdet har brug for, at de øvrige offensive spillere også præsterer.

- Vi skal have nogle af de her offensive spillere i gang. Jeg synes, at vi har mistet en masse offensivt, og der har vi brug for flere end Etim, der kan aflaste os.
Med pointdelingen mod Sønderjyske går midtjyderne på landsholdspause med samme antal point som FC København i toppen af Superligaen.
Læs Campos konklusion på opgøret her:

FC Midtjylland
Sønderjyske












