AGF-boss driller profil: Vanvittigt ringe
Det kom bag på Jakob Poulsen, hvor mange kampe Jacob Andersen skulle bruge på at score sit første seniormål.

Søndagens opgør mellem AGF og AC Horsens blev en kamp, Jacob Andersen nok sent vil glemme.
AGF-spilleren satte nemlig kampens første mål ind, hvilket samtidig var den 22-forsvarsspillers første seniorscoring i karrieren.
Efter kampen blev Jakob Poulsen gjort opmærksom på, at det havde taget Jacob Andersen 76 kampe at score som seniorspiller. En statistik, der overraskede AGF-træneren.
- Det vidste jeg faktisk ikke, og det er da vanvittigt ringe, at han ikke har scoret før, siger Jakob Poulsen med et glimt i øjet til Campo og den øvrige presse.
I realiteten havde cheftræneren kun rosende ord om Jacob Andersens præstation søndag eftermiddag.

- Det var en toppræstation. Han var involveret allerede i første halvleg, hvor han løb i feltet ved bagerste stolpe og også havde et fint indlæg.
- Han klarer som altid sine defensive pligter rigtig godt. I dag får han puttet noget offensivt output på, og det har jeg været efter ham med, så det var fedt at se, siger Jakob Poulsen.
Jacob Andersen, der er fra AGF's egen avl, startede inde for tredje Superliga-kamp i træk søndag eftermiddag.
Læs om spillerens egen reaktion på målet her:

AC Horsens
AGF
Jacob Andersen












