Otte mål og drømme-indhop! Dorgu redder Manchester United
Patrick Dorgu blev søndag helten for Manchester United.

Der var drama for alle pengene, da Manchester United søndag aften fik besøg af Aston Villa på Old Trafford.
Opgøret bød på comeback til Patrick Dorgu og hele otte mål, og ved indgangen til tillægstiden lurede en ny skuffelse for Michael Carrick og kompagni.
Men to sene scoringer reddede United - og Patrick Dorgu var manden, der fik Old Trafford til at gå amok dybt inde i tillægstiden.
Kampen endte 4-4.
Dorgu kom på banen ved stillingen 2-4 til Aston Villa og fik en halv time på græs.
Det var dog først i det andet tillægsminut, at hjemmeholdet fik fornyet tro på tingene, da Joshua Zirkzee reducerede til 3-4 - efter assist fra Dorgu.
Comebacket var inden for rækkevidde, og i det sjette minut af tillægstiden skete det. Dorgu steg til vejrs og udlignede til 4-4.

Manchester United-danskeren har været skadet siden seneste landsholdstermin og har således misset de seneste syv United-kampe.

Aston Villa
Manchester United
Patrick Dorgu












