Total nedsmeltning på eget græs! Brænder sædet under Bertelsen?
Randers FC blev udstillet på eget græs af FC Nordsjælland med 1-6. Her er Campos konklusion.

Den 6. september strålede Randers FC på Brøndby Stadion.
Mod de blågule sejrede kronjyderne med hele 0-3, men siden er det kun gået én vej, og det er nedad bakke.
Siden er det- med undtagelse af pointdeleren med AC Horsens - blevet til lutter nederlag, og søndag aften mod FC Fredericia var ingen undtagelse.
Randers FC blev ydmyget på eget græs af Farum-holdet med 1-6.
Her er Campos konklusion fra opgøret.
Højdepunktet
Hvis Ibrahim Adel spillede sådan der oftere, så er et ikke utænkeligt, at den 25-årige egypter bliver et kortvarigt bekendtskab i Superligaen.
Mod Randers FC var Adel i hvert fald storspillende. Undervejs i kampen kaldte kampens to kommentatorer det for en "vanvittig præstation" af Adel.
Først assisterende han Alexander Linds mål til 0-1, og i anden halvleg stemplede han selv ind med hele to scoringer.
Adel har i perioder vist prøver på sine evner, men søndag aften spillede han måske sin bedste kamp for FC Nordsjælland.
Han er sammen med Alexander Lind vist selvskrevet til rundens hold i Superligaen.
Overraskelsen
13 vanvittige minutter.
Efter en første halvleg, der bød på to mål, hvoraf det blot var det ene, der fik lov at stå, gik det helt amok kort inde i anden halvleg.
Først udlignede Mike Themsen til 1-1 efter 50 minutter, men glæden var yderst kortvarig. Og på få minutter gik Hestene fra at være tilbage i kampen til at være totalt udspillet. Det var voldsomt(!).
Tre minutter efter Themsens udligning scorede en sprudlende Ibrahim Adel til 1-2, inden Peter Peter Ankersen to minutter senere fordoblede scoring.
Yderligere otte minutter gik der, før Hjalte Boe gjorde ydmygelsen total med scoringen til 1-4 - og senere i anden halvleg scorede FCN to mål yderligere.
Hold op, hvor var der smæk på!

Hvordan kunne det gå så galt på så kort tid for Kronjyderne? Blev mandskabet knækket mentalt?
Det holder Campo øje med
Randers FC er i krise. Det er der sådan set ikke noget nyt i.
Randrusianerne har ikke vundet i Superligaen siden starten af september, røg forleden ud af Betano Pokalen, og mandskabet ligger næstsidst i tabellen.
Men hvor længe kan det blive ved? Randers er ramt, nedrykning til 1. division truer, og vinterpausen kan nærmest ikke komme hurtigt nok for kronjyderne, der har brug for at puste ud.
Der skal ske et eller andet.
Er Rasmus Bertelsen fortsat den rette mand for Randers? Bertelsen har leveret flotte resultater for Hestene, men er der brug for ny energi - og et slags reset?
Der skal træffes store beslutninger på direktionsgangene på Cepheus Park, for, som det ser ud lige nu, er Randers FC i frit fald.

FC Nordsjælland
Randers FC












