Randers-boss freder Rasmus Bertelsen Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Randers-boss freder Rasmus Bertelsen

Rasmus Bertelsen er fortsat cheftræner for Randers FC efter landsholdspausen, fastslår Søren Pedersen over for TV2 Sport X.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Der er krisestemning i Randers FC.

Søndag fik mandskabet gedigne klø af FC Nordsjælland, der kom, så og sejrede på Cepheus Park med intet mindre end 1-6.

Randers flirter med nedrykning til 1. division og har ikke vundet en kamp i Superligaen siden starten af september.

Fodbolddirektør Søren Pedersen er dog ikke klar til at trykke på knappen og fyre cheftræner Rasmus Bertelsen.

Adspurgt af TV 2 Sport X, om Rasmus Bertelsen fortsat er cheftræner i Randers FC efter landsholdspausen, er svaret entydigt.

- Ja, det er han, siger Søren Pedersen, der også blev spurgt ind til den store ydmygelse mod FC Nordsjælland.

- Det var en grim præstation. En kamp, som vi ikke kan være bekendt over for vores fans. Det var skuffende, siger han til TV 2 Sport.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Bertelsen har stået i spidsen for Randers FC siden marts 2023.

Total nedsmeltning på eget græs! Brænder sædet under Bertelsen?

Mest læste

Notifications

Notifikationer