AGF-komet mærker øget fokus: De putter to-tre spillere på mig
Frederik Emmery mærker, at modstanderne er blevet mere opmærksomme på ham.

AGF kommer længere og længere væk fra bunden i Superligaen og tættere og tættere på top seks.
Søndag eftermiddag sejrede de danske mestre på hjemmebane mod AC Horsens med 2-0 og har nu to point op til OB på sjettepladsen.
Frederik Emmery har adskillige gange stjålet overskifter for AGF i denne sæson, men mod Den Gule Fare var det Stefen Tchamche og Jacob Andersen, der sikrede De Hviie de tre point.
Emmery måtte altså se andre tage hovedrollerne, men den unge AGF-komet er efterhånden blevet en spiller, som modstanderne har et særligt øje på. Det mærker han også selv, fortæller han til Viaplay.
- Det er jo klart, at andre hold de kigger på mig og hvad de kan gøre, og så er tilfældet de fleste gange, at de putter to-tre spillere ud på mig hver gang, jeg får bolden.
- Det er jo selvfølgelig et kompliment, men det er også noget, jeg skal lære at spille med. Det er sådan, det er, fortæller Emmery til Viaplay.

Emmery står noteret for tre mål og seks oplæg i denne sæson på tværs af alle turneringer.
Læs Campos konklusion fra søndagens kamp mod AC Horsens her:

AC Horsens
AGF
Frederik Emmery












