Brøndby-kaptajn gik ud til fansene: Ville prøve at forstå dem Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-kaptajn gik ud til fansene: Ville prøve at forstå dem

Luis Binks og Brøndby-holdkammeraterne havde en svær dag i Parken, og efter kampen måtte de gå ned til skuffede fans i udebaneafsnittet.

Luis Binks jubler
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Parken

Et drømmemål var nok for FC København, da de søndag eftermiddag snuppede tre point mod ærkerivalerne fra Brøndby IF med 1-0.

Gæsterne fra Brøndby IF kom ikke frem til det store, og efter kampen måtte spillerne gå den tunge vej ned forbi en flok skuffede fans i udebaneafsnittet.

Her blev der både gestikuleret og råbt ned mod Brøndby-spillerne, og kaptajn Luis Binks forsøgte selv at komme i dialog med fansene.

Det fortæller han til Campo og den øvrige presse efter kampen.

- Det var ikke det store, jeg ville bare prøve at forstå, hvad de sagde. Jeg kunne ikke rigtig høre det, så det var derfor, jeg henvendte mig. De ville nok bare gerne give deres meninger til kende, og vi kommer nok også til at høre nærmere i de kommende dage, siger Luis Binks til Campo og den øvrige presse efter nederlaget til FC København.

At stå foran de passionerede Brøndby-fans efter et nederlag til FC København var selvsagt ikke en særlig sjov oplevese, fortæller Brøndby-kaptajnen.

- Jeg kan selv være en ilter person. Når der er 35.000 tilskuere, der jubler, fordi deres hold har vundet, så vil man bare gerne have, at det er en selv.

- Måske skulle jeg bare have klappet og gået ind, for så var det nok ikke blevet til en ting. Det var bare, fordi jeg var frustreret, og de var frustrerede, fordi vi ville vinde, siger Luis Binks til pressen.

Luis Binks under en kamp for Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nederlaget til FC København betyder, at Brøndby har 22 point efter 14 spillerunder.

Læs mere fra derbyet mellem FC København og Brøndby her:

Brøndby sænket i Parken: Frem med kontrakten, FCK – han er guld værd!

Mest læste

Notifications

Notifikationer