Savnet af AGF-chef: Profil i topform efter skadeshelvede Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Savnet af AGF-chef: Profil i topform efter skadeshelvede

Tobias Mølgaard er tilbage i topform for AGF, siden han igen fik chancen for de forsvarende mestre.

Tobias Mølgaard overfor Olti Hyseni
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Brøndby Stadion

Tobias Mølgaard har i den grad døjet med skadesproblemer i sin tid i AGF.

Men nu er 30-årige forsvarsspiller for alvor tilbage i topform. Mølgaard fik chancen i Superligaen for første gang i mere end en måned mod AC Horsens.

Siden den kamp har forsvarsspilleren spillet fuld tid i alle AGF's Superliga-kampe. Præstationerne er på ingen måde gået forbi cheftræner Jakob Poulsens næse.

- Mølle [Tobias Mølgaard] har jo været rigtig, rigtig stærk, siden han kom ind og fik chancen mod Horsens, hvor han jo var vores måske bedste spiller i den kamp. Så har han bare præsteret på et virkelig højt niveau.

- Og igen i dag spiller han jo super, superstærkt over for en af de bedste en-mod-en-spillere i ligaen i Olti [Hyseni]. Så fantastisk, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse på Brøndby Stadion.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tobias Mølgaard overfor Olti Hyseni
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I 2023 blev Tobias Mølgaard ramt af en drilsk skade, der endte med at holde ham ude næsten hele det efterfølgende kalenderår. I hele 2024 blev det blot til fem kampe for Mølgaard.

Skadeshelvedet fortsatte for forsvarsspilleren, der også måtte sidde ude i lang tid i 2025.

I foråret var han en fast del af holdet, men han missede hele efteråret med en skade.

Derfor blev det kun til enkelte minutter i foråret af AGF's mesterskabssæson, men nu er Mølgaard for alvor tilbage.

- Dejligt at se, at han er der, hvor han er lige nu, for han er et rigtig godt sted, og jeg er super, supertilfreds med de præstationer, som Mølle [Mølgaard] leverer lige for tiden.

Dyb krise: AGF-angriber sat af holdet

Med det niveau, Tobias Mølgaard leverer for tiden, ville cheftræneren da også ønske, han havde spillet ham tidligere i sæsonen, hvor AGF's defensiv ikke hang særlig godt sammen.

- Jo, selvfølgelig tænker man det (at han skulle have spillet Mølgaard tidligere i sæsonen, red.), men det ville jo være åndssvagt ikke at tænke det, for han har været virkelig god.

- Og det tror jeg jo, alle kan se. For mig er det bare fedt at se Mølle, der har grebet chancen, fortæller Jakob Poulsen.

Det er i alt blevet til syv kampe i Superligaen for Tobias Mølgaard i denne sæson. I de seneste fem kampe har han spillet samtlige minutter.

Kan Emmery klare det tætte AGF-program?

Mest læste

Notifications

Notifikationer