Trist udvikling: Spansk spiller død efter hjertestop Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Trist udvikling: Spansk spiller død efter hjertestop

Jesús de Miguel er gået bort efter en voldsom kollision i en kamp mandag.

Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere på dagen meldte CD Tenerife ud, at Jesús de Miguels tilstand var forværret.

Nu bekræfter klubben så, at den 30-årige angriber er gået bort som følge af kollisionen i gårsdagens kamp.

Jesús de Miguel fik en voldsomt slag i hovedet under kollisionen med FC Andorras målmand Jesús Owono. Efter kollisionen blev spanieren fragtet til et hospital i en ambulance, hvor han fik et hjertestop.

Her fik ambulanceredderne genoplivet ham, men siden da er hans tilstand forværret.

CD Tenerife melder, at Jesús de Miguel blev erklæret død den 3. november 2026 klokken 08.00.

Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

- Sønderknuste af sorg, med en klump i halsen og ude af stand til at tro, at dette er sandt, meddeler vi i CD Tenerife den tragiske bortgang af Jesús de Miguel Alameda, som fandt sted tirsdag den 3. november 2026 kl. 8.00.

- Der findes ingen trøstende ord; absolut intet kan lindre denne overvældende sorg.

- Vi står sammen med hans dybt fortvivlede familie, hans nærmeste og hele Tinerfeñismo, som i dag sørger over dette tragiske og brutale tab.

- Jesús de Miguels familie ønsker at takke for hver eneste støtteerklæring, de har modtaget, og beder samtidig inderligt om, at deres privatliv respekteres fuldt ud i disse forfærdelige stunder, skriver CD Tenerife.

Kollisionen skete under mandagens kamp mod FC Andorra, der selv har meldt ud om dødsfaldet.

- Med knuste hjerter og dybt berørte ønsker vi at sende vores allerdybeste medfølelse til Jesús de Miguels familie, alle hans holdkammerater, venner og CD Tenerife.

- Må han hvile i fred, skriver klubben.

Jesús de Miguel blev 30 år gammel.

Spansk spiller fik hjertestop efter voldsom kollision

Mest læste

Notifications

Notifikationer