Kan United rykke ned? Eks-chef tror det
Erik ten Hag er alt andet end optimistisk på Manchester Uniteds vegne.

Det er en skidt, skidt sæsonstart, Manchester United har gang i.
Som Campo beskrev i weekenden, er Manchester Uniteds sæsonstart med syv point i de første ni kampe ikke bare ringe: Det er det dårligste, Manchester United har høstet efter ni runder i Premier League-æraen siden 1992.
I England er knivene da også i den grad hvæsset med en forventning om, at Michael Carrick næpper holder meget længere, især nu hvor Manchester United kun er over nedrykningsstregen på en mindre dårlig målscore end Crystal Palace.
Og det er en skidt periode, klubben er inde i – og ifølge ekstræneren Erik ten Hag så skidt, at det kan gå helt galt for klubben.

- I Premier League er det bestemt muligt, for alle hold er bare stærke, siger Erik ten Hag til ESPN's hollandske udgave.
- De har alle stærke trupper og gode managere. Og hvis du kommer på den forkerte side af tingene og virkelig bliver fanget i en ond cirkel, kan det blive meget svært, siger Erik ten Hag på spørgsmålet om, hvorvidt United kan rykke ud.
Erik ten Hag var selv cheftræner for Manchester United fra 2022 til 2024.

Tottenham Hotspur var i samme problemer de to seneste sæsoner, hvor man blev nummer 17 og især i maj i år var i overhængende nedrykningsfare, hvor det i stedet blev West Ham, der rykkede ned.

Crystal Palace
England
Manchester United
Tottenham Hotspur
West Ham












