Dyster vurdering af AGF – FCM topper FCK Foto: Maurice Van Steen/REUTERS

Dyster vurdering af AGF – FCM topper FCK

Statistikmediet Football Meets Data spår ikke AGF synderligt gode chancer i kampen om top seks i Superligaen.

AGF-spillerne hænger med hovederne.
Foto: Maurice Van Steen/REUTERS

AGF's sæson er langt fra gået efter planen.

De danske mestre indledte sæsonen med ni kampe i streg uden sejr i Superligaen, og dermed fik De Hviie tidligt et mindre bjerg at bestige i jagten på en plads top seks.

Sejre over Sønderjyske og Viborg FF og en pointdeler med FC København har pyntet på situationen, så AGF 'kun' har fem point op til OB, der aktuelt befinder sig på det yderste mandat i top seks.

Efter afslutningen på 13. spillerunde er der imidlertid ikke meget aarhusiansk optimisme at hente hos statistikmediet Football Meets Data.

(Se statistikken senere i artiklen)

Mediet vurderer nemlig blot AGF's chancer for at ende i top seks til 25 procent.

AGF-spillerne hænger med hovederne.
Foto: Maurice Van Steen/REUTERS

De nærmeste konkurrenter, OB og AC Horsens, spås henholdsvis hele 50 og 28,2 procents chance for et mesterskabsspil til foråret.

Top seks i hus?

Anderledes positivt ser det ud for Viborg FF, FC Nordsjælland og Brøndby. Alle tre klubber vurderes til at have mellem 97,3 og 93,8 procents sandsynlighed for at ende i top seks.

Ifølge Football Meets Data skal det derfor gå grueligt galt for de tre klubber, hvis trioen ikke skal i mesterskabspillet.

Helt sikkert ser det ud for FC Midtjylland, der med 31 point topper Superligaen. Herning-klubben tilskrives 100 procents chance for at komme i mesterskabsspillet, mens FC København følger lige efter med 99,99 procent.

Der resterer ni spilleruder i grundspillet, før Superligaen opdeles i to.

AGF-lejesvend fik vild pokaloplevelse: Klart min største kamp indtil videre

Mest læste

Notifications

Notifikationer