Dansk træner fyret i kriseramt klub
Lars Friis er færdig i belgiske Cercle Brügge.

Lars Friis er fortid i Cercle Brügge.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den belgiske klub har under den danske cheftræner haft en svær sæson, hvor de efter de første 10 spillerunder er næstsidst i den bedste belgiske række.
Denne sommer solgte Cercle Brügge godt ud af holdet, og der er til gengæld ikke blevet brugt mange penge på at forstærke truppen.
Klubbens tekniske direktør sender en tak til Lars Friis, og Cercle Brügge har allerede valgt portugisiske Pedro Caixinha som Friis' arvtager.
- Efter en skuffende sæsonstart, hvor resultaterne ikke levede op til vores forventninger, har vi besluttet at foretage en trænerændring.
- Vi vil oprigtigt gerne takke Lars for hans indsats og professionalisme gennem de seneste måneder, lyder det fra Cercle Brügges tekniske direktør.

Lars Friis blev ansat som cheftræner i Cercle Brügge tilbage i marts og fik kort tid efter forlænget sin aftale.
I alt nåede danskeren at stå i spidsen for 17 kampe, hvor det blev til fem sejre.
Læs mere fra Campo her:

Cercle Brugge












