‘AC’-skade værre end først antaget: Kan koste på landsholdet
Andreas Christensens muskelskade holder ham angiveligt ude i betydeligt længere tid end først meldt ud.

I FC Barcelona er man efterhånden blevet vandt til, at Andreas Christensen går i stykker i starten af sæsonen
Det var også tilfældet i år, da den danske landsholdsprofil måtte udgå efter 59 minutter af Barcelonas 3-1-sejr over Sevilla i midten af september.
Dengang manede Barcelona-træner Hansi Flick til besindighed, da han meddelte, at man kun regnede med at skulle undvære 'AC' i et par uger. Fire uger senere er han endnu ikke klar, og ifølge spanske medie Sport melder går der altså også noget tid endnu.
Mediet skriver, at man først var optimistisk omkring tidshorisonten for Andreas Christensens muskelskade, men at yderligere undersøgelser pludselig tegnede et mere alvorligt billede.
Ifølge Sport kan der gå yderligere en måned før han er klar til at komme på banen igen.

Hvis mediet får ret, er det ikke kun skidt nyt for Hansi Flick og FC Barcelona, der blandt andet kommer til til at undvære ham til weekendens El Clásico, men også for Brian Riemer og det danske landshold.
I så fald kommer Andreas Christensens nemlig formentlig ikke til at blive klar til de kommende Nations League-kampe mod Portugal og Norge i november.

Andreas Christensen
Danmark
FC Barcelona












