Superliga-vanvid! Nordsjælland leverer vildt comeback Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Superliga-vanvid! Nordsjælland leverer vildt comeback

FC Nordsjælland leverede søndag eftermiddag et mageløst comeback ude mod Lyngby Boldklub i Superligaen.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
| Lyngby Stadion | 18 okt 2026-14.00
Lyngby Boldklub
v v u t t
- : -
FC Nordsjælland
v v t u u
14.20
X3.90
21.75

Hvad pokker skete der lige der?

Lyngby havde kurs mod en vigtig og sikker sejr hjemme mod FC Nordsjælland i Superligaens 11. spillerunde, da de to sjællandske mandskaber tørnede sammen søndag eftermiddag.

Foran med 3-0 efter en times spil så det ud til, at Lyngby ville tage tre sikre point med en af Superligaens topklubber, men sådan skulle det i sidste ende ikke gå.

FC Nordsjælland, der ellers havde en svær dag på kontoret, fik med tre scoringer på seks minutter fra Justin Janssen, Runar Norheim og Malte Heyde leveret et næsten uhørt comeback på Lyngby Stadion.

I slutfasen kæmpede begge mandskaber for at få scoret sejrsmålet, og særligt gæsterne fra Nordsjælland var i perioder tæt på at snuppe det hele.

Dybt inde i overtiden fik gæsterne fra Farum dog den største chance i spillet, da Ibrahim Adel blev nedlagt i feltet.

Men efter et længere VAR-tjek kunne FCN-anfører Nicklas Røjkjær ikke overliste Lyngby-målmand Diego Kochen i Lyngby-målet, der sikrede et point til hjemmeholdet med en flot straffesparksredning i overtiden.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Pointdelingen betyder, at FC Nordsjælland er nummer fire i Superligaen med 19 point, mens Lyngby i øjeblikket er sidst med otte point.

En tidligere Superliga-træner fortæller til Campo, at han har i sinde at forsøge at snuppe talenter for næsen af blandt andre FC Nordsjælland.

Afslører planer om at ‘stjæle’ fra FCK, FCM og FCN

Mest læste

Notifications

Notifikationer