LaLiga-præsident om Real Madrid: Minder om Nazi-Tyskland Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

LaLiga-præsident om Real Madrid: Minder om Nazi-Tyskland

Det er særligt kongeklubbens kommunikation, der har fået Javier Tebas til at ytre den voldsomt kontroversielle sammenligning.

Real Madrids Florentino Perez og LaLigas Javier Tebas.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Forholdet mellem Real Madrid og LaLiga-præsidenten har nået et hidtil uset lavpunkt.

På sin X-profil retter LaLiga-præsident Javier Tebas en voldsomt hård kritik mod Real Madrids kommunikation, som han sammenligner med den, propagandaminister i Nazityskland, Joseph Goebbels, benyttede sig af.

- Real Madrids ledelse dirigerer et orkester af talerør, og Real Madrid TV spiller solo. Nummeret er altid det samme; Udvælg de interessante sekvenser, gentag krænkelsen, hav mistanker og udpeg fjenderne.

- Den her metode minder om de propagandamekanismer, som Goebbels, Nazitysklands propagandaminister, gjorde brug af: Systematisk gentagelse, skabelse af en fjende og en fremstilling, hvor fakta tilpasses den ønskede fortælling, lyder det fra Javier Tebas, der dog straks understreger, hvilken retning han retter disse markante sammenligninger:

- Sammenligningen handler om de her propagandateknikker, ikke om en ideologi og naturligvis heller ikke om Real Madrid-fansene, præciserer Tebas.

Det er flere ting, der afføder den voldsomme kritik fra Javier Tebas, hvis forhold til Real Madrid længe har været særdeles anstrengt.

Real Madrids Florentino Perez og LaLigas Javier Tebas.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Særligt forholdet med Tebas og Real Madrid-præsident Florentino Perez er iskoldt, efter Florentino i 2021 stod i spidsen for det nu kuldsejlede Super League-projekt, som LaLiga med Tebas i spidsen selvsagt var markante modstandere af.

Denne gang er det dog udvisningen og den efterfølgende karantæne til Real Madrid-angriber Vinicius Junior, der igen har tændt op i konflikten.

Vinicius Junior scorede i lørdagens opgør mod Villarreal for blot at få frataget sin scoring og i stedet blive tildelt et rødt kort. Den situation kan du læse mere om her:

Vinicius jublede på livet løs – så fik han rødt kort

Vinicius Junior fik i alt fire dages karantæne for situationen, som Real Madrid ikke har lagt skjul på, at de ikke er tilfreds med. Karantænen betyder blandt andet, at den brasilianske angriber misser El Clasico-opgøret mod FC Barcelona næste søndag.

Derudover er det Real Madrids utilfredshed med både dommerstandarden i LaLiga og kampprogrammet, der særligt hos Real Madrid TV møder kritik.

Real Madrid er særligt utilfredse med, at de lørdag den 7. november skal møde Valencia i LaLiga - bare tre dage efter, de har mødt AEK Athen på udebane i Champions League.

Ifølge Real Madrid får de andre spanske hold, der spiller i Champions League, lov at spille søndag i stedet for lørdag, hvilket betyder, at de får én dags yderligere restitution.

Real Madrid har nu reageret på sammenligningen, og de kræver Tebas' øjeblikkelige afgang. Læs mere her:

Real Madrid kræver præsident-afgang efter Nazi-sammenligning

Mest læste

Notifications

Notifikationer