Vinicius jublede på livet løs – så fik han rødt kort
Han gik fra helt til skurk på få sekunder.

Der sker altid noget, når Vinicius Junior er på banen.
Enten brillerer brasilianeren med sine vævre driblinger, scoringer eller oplæg, men ofte er det også af alle de forkerte årsager.
Real Madrid-stjernen har nemlig et temperament uden lige, og lørdag aften løb det af med ham, da han først havnede i klammeri med Villarreals Nathan Saliba.
Herefter løb Vinicius Junior ned og scorede på oplæg fra Jude Bellingham, hvorefter jubelscenerne fik frit løb, men dernæst tog aften en lynhurtig drejning for Vini.
I klammeriet med Nathan Saliba hev Vinicius nemlig fat i håret på Saliba, hvilket blev tjekket efter af VAR, som kom frem til, at straffen for dette måtte være et rødt kort, som også betød, at scoringen blev annulleret.
Så hurtigt kan man gå fra helt til skurk.


Efterfølgende var Real Madrid-stjernen helt oppe at køre, før han forlod stadion og gik i spillertunnellen som følge af sin udvisning.
Heldigvis for brasilianeren lykkedes det Real Madrid at køre sejren hjem, da Yan Diomandé forinden havde bragt Los Blancos i front med sit første mål for klubben.
Med sejren ligger Real Madrid nu på tredjepladsen i LaLiga med seks point op til FC Barcelona på førstepladsen og ét point efter bysbørnene fra Atlético Madrid.

Real Madrid
Villarreal
Vinicius Junior












