FCK-flop sparker bagud: Træneren prøvede at sabotere ledelsen Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK-flop sparker bagud: Træneren prøvede at sabotere ledelsen

Opholdet i den danske hovedstad blev langt fra succesfuldt for FCK-lejesvenden, men det mener han ikke var selvforskyldt.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Amir Richardsons tid i dansk fodbold blev andet end succesfuld.

Den marokkanske midtbanespiller var i det forgangne forår på leje i FC København, men formåede kun at opnå ganske få optrædener for de dengang kriseramte løver.

Ifølge Richardson var det dog ikke ham, der var ansvarlig for, at lejeopholdet ikke blev en succes.

Det fortæller den tidligere FCK-spiller i et interview med mediet SoFoot.

Amir Richardson mener derimod, at det var den daværende FCK-træner Jacob Neestrup, der valgte ikke at benytte ham - og det var ifølge marokkanerens udsagn med en bagtanke.

- Alt gik godt i starten, men træneren løb hurtigt ind i problemer med ledelsen. Jeg tror, ​​han forsøgte at sabotere dem ved ikke at spille mig. Jeg tilbragte resten af ​​kampene på bænken uden forklaring, selvom de to første var meget gode, siger FCK-lejesvenden og fortsætter:

- Jeg besluttede at gå til direktøren, som jeg havde et godt forhold til, for at fortælle ham, at han ikke skulle regne med mig længere. Jeg ville opsige mit lån, men det blev afvist, fordi det ville give et dårligt billede af klubben, og også af mig.

- Folk kunne tro, at jeg var en problemspiller, hvilket ikke har noget med det at gøre. Hvis jeg blev, var det for hans skyld. Jeg havde ingen idé om, hvad der ville ske derefter, men jeg fortsatte med at træne med holdet, fortæller Amir Richardson til SoFoot.

I alt blev det kun til fem optrædener til Amir Richardson i FC København-trøjen, og dermed blev lejeaftalen ikke vekslet til en permanent aftale.

Alt i alt fortæller Richardson, at han var skuffet over tiden i FCK, hvor han havde set muligheder for at udvikle sig.

Artiklen fortsætter efter billedet.

FCK-talent fik debut i Serie A: Stopper karrieren som 21-årig
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg følte, at jeg blev behandlet uretfærdigt. Jeg var skuffet, fordi jeg tog til København, til en klub, der er mindre kendt end Fiorentina og i en mindre prestigefyldt liga, men en klub, der stadig er god og ikke bør undervurderes. Når man ser på København eller andre danske klubber, er der nogle meget gode spillere, der er kommet igennem der og spiller i Europa.

- For mig er det vigtigste spilletid. At være i Real Madrid uden at spille er som at være i Danmark med 30 kampe; der er ingen sammenligning. Men det er et tilbageslag, jeg ikke er ansvarlig for, siger Amir Richardson ifølge SoFoot.

Amir Richardson er i dag på leje hos sin tidligere klub Le Havre AC i den franske Ligue 1.

Campo har rakt ud til FC København, men de har ikke ønsket at kommentere på udtalelserne fra Amir Richardson.

Læs mere om FC København her:

FCK-stjerne råbte ‘luderunge’: Karantæne mod AGF?

Mest læste

Notifications

Notifikationer