Brøndby-talent jubler: Skal møde Vinicius Junior
Marcus Younis ryger til sin store glæde på Australiens landshold.

Han er efterhånden vant til det, Marcus Younis, og nu skal han på den igen: Ud at flyve langt.
Den unge australier er kommet på landsholdet, og der venter en fed oplevelse med ikke én men to landskampe mod Brasilien i provinsbyen Townsville og derefter nogle hundrede kilometer sydpå i Brisbane fire dage senere.
Og det glæder offensivespilleren, der var lejet til den australske liga i sidste sæson.
- Jeg tror faktisk ikke helt, at jeg har forstået det endnu. Jeg talte med min bror, og han kunne næsten ikke tro, at jeg skal spille mod den type spillere. Det er spillere som Vinicius Junior og andre, man ser op til og hele tiden ser på sin telefon. Pludselig står man over for dem inde på banen, og det bliver ret vildt at være en del af det, siger Marcus Younis.
Optur
Landsholdsudtagelsen var ikke noget, Younis havde taget for givet.
- Jeg stod ude på badeværelset og havde lige været i bad, da jeg blev ringet op, og jeg blev bare mega glad, siger Marcus Younis til Brøndbys hjemmeside.

- Jeg ringede med det samme til mine forældre efterfølgende, og det var et ret følelsesladet øjeblik at opleve, hvor stolte de også var. Det samme gjaldt mine søskende, fætre og kusiner. Det var dejligt at kunne dele sådan et øjeblik med dem, trods jeg sidder herovre på den anden side af kloden.
- Det er noget, jeg har drømt om i meget lang tid. Lige siden jeg som ung repræsenterede landsholdet på ungdomsniveau. Jeg føler, at det er den største ære, man kan opnå som fodboldspiller. Man repræsenterer sit land, sin familie, sit efternavn og sin kultur. Det betyder utrolig meget for mig, og jeg er virkelig glad for at have fået muligheden.
Australien er blevet et fast indslag til VM-slutrunder og er også klar forhåndsfavorit til at komme med til næste slutrunde om tre og ni måneder, en turnering der bliver med 48 eller 64 hold og spille i Spanien, Portugal, Marokko, Argentina, Uruguay og Paraguay.
Længe inden VM og landskampe har Younis dog også en omgang derby-fodbold på søndag hjemme mod FC København.

Brasilien
Brøndby IF
FC København
Spanien
Vinicius Junior












