Blev smidt på porten: Nu er Brøndby-flop tilbage i varmen Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Blev smidt på porten: Nu er Brøndby-flop tilbage i varmen

I sommer var han på vej ud ad døren, men nu er han tilbage i varmen.

Emmanuel Dennis jubler.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Vi har taget meget klar stilling til Dennis, vi ønsker at få ham flyttet videre til en anden klub. Han er bevidst om det, og ønsker også selv et skifte.

Sådan lød det fra Brøndby IF's fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, i løbet af sommeren, hvor man ret så tydeligt var ved at skille sig af med Emmanuel Dennis.

Skæbnen ville det dog anderledes, og nigerianeren kom aldrig afsted og er fortsat på lønningslisten på Vestegnen og tilmed tilbage i varmen.

Lørdag fik Dennis 30 minutter i træningskampen mod IK Sirius, og efter kampen forklarede Thomas Nørgaard, at han er blevet genintegreret i planerne.

- Jeg har tidligere sagt, da transfervinduet var åbent, at der var en mulighed for, at han skulle videre. Så lukkede det, og nu er han her, og han er tilbage. Han træner som de andre og gør sig umage. I dag (fredag, red.) var det nået til et punkt, hvor han kunne spille 30 minutter, fortæller Thomas Nørgaard til Tipsbladet.

Efterfølgende blev Brøndby-træneren også spurgt ind til, om Emmanuel Dennis nu er endegyldigt tilbage i folden på lige fod med resten af truppen, hvortil svaret lød:

- Ja, hvis dem, vi har, vurderes gode nok og fit nok, er det nogle gange sådan, at vi har for mange, og så må vi vælge nogle fra, og andre gange går det op. På et eller andet tidspunkt, hvis man anbefaler sig selv, kommer man med i kamptruppen. Det gælder også for Dennis.

Den 28-årige angriber kom til Brøndby i januar, hvor han skrev under på en aftale, som løber indtil sommeren 2028.

Hidtil er det kun blevet til 11 optrædener og én enkelt scoring for de blå-gule, men nu kan der altså være flere i sigte.

Emmanuel Dennis har endnu ikke fået spilletid i en officiel kamp under Thomas Nørgaards ledelse, hvorimens han også har døjet med skadesproblemer.

Dyr træningskamp for Brøndby? Her er status

Mest læste

Notifications

Notifikationer