Dyr træningskamp for Brøndby? Her er status Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dyr træningskamp for Brøndby? Her er status

To talenter måtte udgå fra Brøndbys træningskamp fredag.

Thomas Nørgaard skuler til kameraet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvad skal man bruge en to uger lang landsholdspause på?

På Vestegnen har man givet den gas på træningsbanen, og fredag blev det tilmed til en træningskamp mod svenske IK Sirius.

Her spillede de to mandskaber lige op, men undervejs måtte to af de blå-gule udgå, og nu har Thomas Nørgaard givet en opdatering på de to unge håb i Brøndby.

Både målmand William Sonne-Schmidt og Sho Fukuda kunne ikke spille fuldtid, og for den unge målmands vedkommende lød forklaringen således:

-  Han mærkede noget i sin hofte, enten da han røg op i duellen eller faldt ned. Han prøvede at spille, men vurderede selv, at han var besværet. Jeg kender ikke mere til det end det, fortæller Thomas Nørgaard til Tipsbladet.

Sho Fukuda måtte udgå efter en halv time, og det var noget, Brøndby havde budgetteret med, forklarer Nørgaard.

Thomas Nørgaard skuler til kameraet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Han har spillet meget henover det sidste stykke tid, også mere end han gjorde i starten. Vi har trænet hårdt i ugens løb. Han kunne mærke, at han var øm i kadaveret, fortæller Brøndby-træneren.

Det vides endnu ikke, om duoen bliver klar til søndag i næste uge, hvor Brøndby tørner sammen med Lyngby Boldklub.

Du kan læse mere om træningskampen mod IK Sirius lige her:

Brøndby-talent udgår med skade i remis

Mest læste

Notifications

Notifikationer